Offcanvas Section

Menu...

Hvad er Velkommen til Vestkysten.dk?

Velkommentilvestkysten.dk er et projekt startet af Lemvig Kommune for at øge kendskabet til Lemvig-området. Lemvig Kommune har meget at byde på: natur i verdensklasse, dynamiske lokalsamfund, dygtige virksomheder, gode jobmuligheder, lav arbejdsløshed, billige og flotte boliger, høj middelindkomst og gode iværksættemuligheder. Vi  ønsker at flere skal have lov til at opleve mulighederne i denne del af landet.

Velkommentilvestkysten.dk handler kort fortalt om at tilbyde gratis guidede ture til alle typer af interesserede - lige fra Natur-nørder, Kultur-entusiaster og Vand-ekvilibrister til aktivitetslystne børnefamilier, eventyrlystne boligsøgende og iderige iværksættere. Alle kan booke en gratis tur, hvor de bliver guidet af lokale værter.

Velkommentilvestkysten.dk ønsker dermed at skabe en autentisk oplevelse, som viser Lemvig-området bag facaden. Værtsfamilien inviterer interesserede indenfor i sit levede liv og gæsten får, alt efter interesser, lov til at deltage i hverdagslivet i form af fritidsaktiviteter, arbejdsliv, kunst og kultur, sanse- og naturoplevelser. Gæsten får det ÆGTE Lemvig at se og får en oplevelse for livet.

Vært og gæst bliver matchet via VelkommentilVestkysten.dk’s booking-system, hvor gæster kan søge efter den vært, de mener passer bedst til deres interesser.

Kontakten etableres uden indblanding fra kommunen eller andre myndigheder.

De frivillige er et bredt udsnit af Lemvig Kommunes borgere o, og alle ture er unikke. Gæster er derfor ikke på forhånd lovet en specifik oplevelse. Nogle værter byder måske på middag, andre byder på lange gummistøvle-traveture. En guidet tur varer gennemsnitligt 4 timer - men det kan variere efter både vært og gæsters ønsker.

God tur J